Foredrag

Med inspiration til jer for øje holder vi foredrag og faglige oplæg, hvor vi ærligt og med humor deler ud af den viden og erfaring vores arbejde som projektmagere, iværksættere og omsorgsklovnene TUT & TUT har givet os.

Alle foredrag og faglige oplæg tilrettelægges efter målgruppen og med det fokus, som arrangøren ønsker. Mulighederne er mangfoldige. Ring eller skriv til os.

Eksempler på foredrag og faglige oplæg:

En mærkbar forskelrekvisitter
Videndeling og inspiration fra undersøgelsesprojektet En Mærkbar Forskel om brug af omsorgsklovnene TUT & TUT til mennesker med svær demens. Hvordan og hvorfor skaber klovne á la TUT & TUT gode resultater i kontakten med mennesker med svær demens? Hvilke tilgange og virkemidler bruger klovnene til at skabe glæde og trivsel?

På plejehjem med trillebør og halmballe
Vi deler ud af erfaringerne fra TUT & TUTs møder med mennesker med og uden demens. Hvad kan en halmballe og andre sanselige rekvisitter gøre af forskel? Og hvorfor det er vigtigt at blive ved med at insistere på det sansende i hvert enkelt menneske.

 

 

Klovne i ældreplejen – når det sjove ikke kun er for sjovomsorg
Med anekdoter fra vores arbejde som TUT & TUT fortæller vi, hvorfor det giver mening at invitere klovne ind i plejehjemmets hverdag. Om de muligheder TUT & TUT har for at påvirke glæde og trivsel for den enkelte beboer.

Den TUTske tilgang til at skabe relationer
Hvordan du kan låne fra TUT & TUTs værktøjskasse uden selv at blive en klovn? Om den inddragende, dramapædagogiske tilgang TUT & TUT benytter sig af, så hvert enkelt menneske føler sig set, anerkendt og respekteret.

 

I marts holdt vi foredrag i Torsted Sognegård. Efterfølgende skrev Sognepræst Sara Klaris således til os:
En lidt mørk og kold marts aften i 2018 oplevede vi en helt særlig varme sprede sig i Torsted Sognehus. Vi havde inviteret til Sogneaften og bedt Arendse Lillesø og Tanja Marcher om at fortælle om deres arbejde med TUT og TUT. Normalt er det jo værten, der byder velkommen, men denne aften var det to skønne smilende og omsorgsfulde klovne, som tog imod alle, der kom ind ad døren, hvilket betød, at aftenen startede med smil, grin og masser af skøn hyggesnak.
De lod sidenhen TUT og TUT holde pause – for, som de sagde: ”TUT og TUT kan ikke holde foredrag!”
Det blev en aften, hvor vi som tilhører blev inviteret ind i overvejelserne omkring omsorgen for ældre med demens, og blikket blev ført hen til nye perspektiver i nærværet med et menneske, som er forandret på grund af sygdom.
En tilhører sagde på vej hjem i døren: ”Og jeg havde troet, at de bare gjorde grin med de gamle!”
Et absolut anbefalelsesværdigt arrangement for alle, der enten er direkte i berøring med ældre med demens eller som har interesse for emnet.