Foredrag for personale på Birketoft

Vi var meget glade for invitationen til at holde oplæg for Plejecentret Birketofts personale. Gennem hele 2018 var TUT & TUT et fast månedligt indslag i aktivitetskalenderen – og nu var det blevet tid til at samle sammen på nogle af alle de oplevelse og ikke mindst fortælle om, hvad vi lægger i ordene “respekt”, “anerkendelse”, “nærvær” – og i særdeleshed hvad vi mener, når vi taler om at “TUT & TUT indgår i relationer med de mennesker de møder”.

Vi fortalte med andre ord, om alt det alvorlige, der ligger bagved det sjove arbejde som klovnefigurer. Men det var ikke kun os, der fortalte anekdoter fra besøgene – også personalet havde historier, som de gerne ville dele med os og den øvrige forsamling. Som historien om beboeren, der med begejstring tilbød TUT en ske med kærnemælkssuppe den allersidste besøgsgang i december. Om hvordan tiden næsten stod stille, mens både personale, beboere og den anden TUT ventede på at se, hvad TUT ville gøre… men TUT åbnede munden på fuld gab og accepterede det gode tilbud. Personalet fortalte med store smil, hvordan beboeren selv gentagne gange havde refereret til historien og hvordan den stjerne som TUT havde hængt op samme dag gjorde mindet levende for dem alle.

IMG_20180525_093604_1_resized_20180613_010621132IMG_2555 IMG_3379